Chorly

Chorly (ukrainisch Хорли; russisch Хорлы) ist ein am Schwarzen Meer gelegenes Dorf im Süden der ukrainischen Oblast Cherson mit etwa 900 Einwohnern.

Der Hafenort wurde auf dem Landbesitz von Sophie von Falz-Fein geb. Knauff (1835–1919), der Mutter des Gründers von Askanija-Nowa, Friedrich von Falz-Fein, im Jahr 1897 gegründet und trug bis 1958 den offiziellen Namen Port Chorly (Порт Хорли).

Die Ortschaft befindet sich auf der football shirts on sale, über eine schmale Landenge mit dem Festland verbundenen Halbinsel Horkyj Kut (Горький кут) in der Karkinitska-Bucht, einem Ramsar-Gebiete in der Ukraine. Während die Hafenanlagen halb verfallenen sind, entwickelt sich das Dorf zu einem beliebten Ferienziel, das durch die Kombination aus Steppe und marinen Luftmassen günstige Bedingungen für die Verbesserung der Atemwege bietet.

Chorly liegt 20 km südlich vom Rajonzentrum Kalantschak nahe der Landenge von Perekop an der Grenze zur Krim non leaking water bottles. Die Oblasthauptstadt Cherson liegt etwa 100 km nordwestlich des Dorfes.

Zwischen 1931 und 1939 war das Dorf auch das Rajonszentrum des gleichnamigen Rajons Chorly.

Kvotehandel

Kvotehandel er kjøp og salg av utslippskvoter for karbondioksid short sleeve jersey.

EU organiserer verdens mest omfattende handel med utslippskvoter, og pålegger bedrifter å sikre seg kvoter tilsvarende egne utslipp av karbondioksid. The European Union Emmission Trading Scheme omfatter energi- og industriselskaper som til sammen står for rundt halvparten av EUs totale utslipp av karbondioksid. Kvotene er i noen tilfeller blitt tildelt gratis, i andre tilfeller må selskapene kjøpe dem til en pris som styres av tilbud og etterspørsel.

Den grønne utviklingsmekanismen – engelsk Clean Development Mechanism (CDM) – er et system for salg av utslippskvoter fra utviklingsland til industriland. CDM er knyttet til Kyoto-avtalen og innebærer at selskaper i industriland kan sikre seg klimakvoter ved å finansiere utslippsreduksjoner i land som selv ikke er forpliktet til å holde sine utslipp under en bestemt grense.

Det norske selskapet Point Carbon jobber med rådgivning og analyse knyttet til markeder for omsetning av karbondioksidkvoter. Selskapet arrangerte i mars 2008 en konferanse i København hvor statsminister Jens Stoltenberg og lederen for FNs klimapanel Rajendra K plain football shirts. Pachauri var blant foredragsholderne.

Jacob van Huysum

Jacob van Huysum (ca. 1687 Amsterdam – 1740 Londres) fue un artista botánico neerlandés.

Con su padre Justus van Huysum (1659–1716), y su hermano Jan van Huysum (1682–1749) fueron celebrados pintores de flores. Su manera de pintar era muy parecida a la de su hermano. Su acercamiento a la ilustración botánica water bottles cheap, logró preservar al mismo tiempo la precisión botánica, y capturando un aspecto muy pictórico del tema. Esto contrastaba con el modo exacto y meticuloso de Georg Dionysius Ehret, su contemporáneo colega.

Jacob arrived in England in about 1721, and for a while lived in the house of his patron water bottle best, Mr. Lockyear of South Sea House. Later he enjoyed the patronage of Sir Robert Walpole, who befriended him, and commissioned him to paint decorative works for his house at Houghton in Norfolk. More importantly he produced most of the 50 illustrations for John Martyn’s Historia Plantarum Rariorum (London: 1728-38) waterproof gear bag, and all the drawings for Catalogus Plantarum, an index of trees, shrubs, plants and flowers (London: 1730).

Historia Plantarum Rariorum depicted plants from the Chelsea Physic Garden and the Cambridge Botanic Garden. These plants had come from the Cape of Good Hope, North America, the West Indies, and México. Elisha Kirkall produced the mezzotint engravings. Each plate was dedicated to a patron and showed an engraved coat-of-arms or monogram. Besides van Huysum, other artists were William Houstoun, Massey, G. Sartorys, and R. Sartorius. The work was published in five parts of ten plates each between 1728 and 1737, and was sold by subscription. The venture was not a financial success and publication ceased in 1737.

National Geographic Deutschland

National Geographic Deutschland ist ein Magazin der National Geographic Society, einer der größten gemeinnützigen Wissenschaftsorganisationen weltweit. Die Special-Interest-Zeitschrift erscheint seit 1999.

Unter dem Motto „Inspiring people to care about the planet“ (frei übersetzt: Menschen dafür begeistern, sich für den Planeten zu interessieren) berichtet National Geographic Deutschland über ferne Länder, Natur und Kultur, über astronomische, geschichtliche und archäologische Themen, über Klimawandel und Nachhaltigkeit. Das deutsche Magazin umfasst neben den übersetzten Reportagen aus der US-amerikanischen Ausgabe kurze Artikel der deutschen Redaktion und seit 2005 auch eigene Reportagen. Einige dieser Beiträge sowie aktuelle Themen werden neben der Print-Ausgabe auch auf der Website veröffentlicht.

Chefredakteur von National Geographic Deutschland war bis 2009 Klaus Liedtke (Gründungsmitglied); ihm folgte Erwin Brunner (ebenfalls Gründungsmitglied) sport top water bottle. Seit Juni 2014 ist Florian Gless Chefredakteur, der parallel dazu seit Oktober 2014 Chefredakteur des P.M. Magazins ist.

Die Redaktion wird in Deutschland durch einen ‚wissenschaftlichen Beirat‘ unterstützt; dazu gehören (Stand Juli 2014):

Karen Kjær Gunn (Medien), Sandra Knapp (Botanik) best water bottles for toddlers, Jan Niejman (Geografie), Chris Scarre (Archäologie), Birger Schmitz (Geologie), Lars Werdelin (Paläontologie), Martin Wikelski (Direktor des Max Planck Instituts für Ornithologie; Professor am Lehrstuhl für Ornithologie an der Universität Konstanz; Gastdozent am Fachbereich für Ökologie und Evolutionsbiologie an der Princeton University) (Biologie), Manfred Niekisch (Leiter des Zoos Frankfurt; Professor für Internationalen Naturschutz an der Goethe-Universität Frankfurt) (Umweltschutz).

Ehemalige Mitglieder des Beirates sind unter anderem

National Geographic Deutschland hatte im vierten Quartal 2012 laut IVW eine Verkaufsauflage von 173.522 Exemplaren und erreichte rund 1,6 Millionen Leser (MA 2/2012). Anfangs kostete eine National Geographic-Ausgabe fünf DM. Seit August 2014 beträgt der Heftpreis 5,50 Euro. National Geographic Deutschland erscheint seit 1999 monatlich im Verlag G+J / RBA GmbH & Co KG (Lizenznehmer der National Geographic Society und der National Geographic Television) und zählt zu den 34 nationalen Ausgaben, die neben der englischsprachigen Originalausgabe veröffentlicht werden.

National Geographic umfasst in Deutschland neben dem gedruckten Magazin und dem Internetauftritt weitere Angebote:

Sean Rickman

Sean Rickman (born October 16, 1970) is an American drummer, vocalist, guitarist kids soccer uniforms wholesale, bassist, songwriter, producer and recording artist from Washington, DC.

He is best known for his work with Shawn Lane, Garaj Mahal, Dapp Theory, Steve Coleman, Maxwell, Meshell Ndegeocello, Blacksheep, Phil Upchurch, David Fiucynski & Screaming Headless Torsos, Kai Eckhardt, Anthony Tidd’s Quite Sane, K’Alyn, Angela Bofill and George Duke.

Rickman was lead singer and drummer for Garaj Mahal from 2007–2011 and currently his DC Rock band Big Mouth featuring guitarist Leonard Stevens. He was also featured alongside Herbie Hancock, Wayne Shorter and Marcus Miller on the Tribute To Miles 2011 tour.

Currently Rickman tours and records with alto saxophonist Steve Coleman, bassist Kai Eckhardt, guitarist Miles Okazaki and others. He dedicates most of his off road time to his instructional site. Rickman releases self produced albums under his artist name The Rick performing all the vocals and all the instruments. He is developing live performances as the frontman of his power trio.

Sean Rickman was born in Georgetown, Washington, D.C., into a musical family. His father, Phil Upchurch, worked as a guitarist and bassist with Michael Jackson, Quincy Jones, B.B. King, George Benson, Curtis Mayfield, Cannonball Adderley, John Lee Hooker, Grover Washington, Jr., Lenny Breau, and Dizzy Gillespie personalized football shirts. His mother, Renee Morris is a singer who played Mary Magdalene in Jesus Christ Superstar by Andrew Lloyd Webber.

His uncle, Joseph Morris, was a drummer with the Ohio University marching band who inspired Rickman’s stick grip. Another uncle, Wayne Morris, was a DJ, who exposed him to a record collection without the bounds of genre. Rickman also enjoyed the work of Al Green and Funkadelic at an early age.

Rickman exhibited innate musical abilities and was considered a musical prodigy with a remarkable sense of meter. Surrounded by the musical influence of his family, he is said to have begun playing drums around age 1, as he began to learn to walk. Throughout primary school and high school, Sean excelled as a musician both intramurally and extramurally.

In 1989, Rickman traveled from his hometown, Washington D.C., to Los Angeles, CA at the request of his father, who introduced him to owner of Third Stone Records and American cinematic music director, Richard Rudolph. Rudolph, known as „Dick“ or to his friends and family as „Dickie“ was the former husband of Minnie Riperton who Phil Upchurch, Rickman’s father, had worked in the short-lived band, Rotary Connection in the 1960s. Rudolph released an album of moderate success with the band Saigon Kick. He later assigned Rickman to work with American record producer, Stewart Levine.

Warner/Chappell Music, Inc. signed Rickman to a publishing deal and gave him an advance, used to cover an entertainment attorney, transportation and studio expenses during the remainder of his time in Los Angeles during the late 80s and early 90s.

In the early months of 1992, Sean returned to Washington, D.C. and began performing with DC area reggae band Blacksheep.

In the final months of 1992, Jamie Brown (owner of Sister2Sister Magazine) recommended Rickman to Kim Jenkins of Ardent Studios in Memphis, TN. Rickman immediately relocated to Memphis and recorded a demo with producer, Angelo Earl. Earl placed him with rising star worlds best water bottle, Shawn Lane, whom Rickman instantly recalled from a Guitar Player Magazine article entitled „Unknown Greats“ which he had read in years prior. Shawn Lane was sought out and signed by Jim Ed Norman, President of Warner Bros. Records in Nashville. Eventually the group toured the US with Robben Ford and released Shawn Lane’s Powers of Ten album which was produced by the legendary Andy Johns. This was followed with the Tri Tone Fascination album release along with two instructional videos on REH video.

In 1993, Rickman again relocated to Los Angeles to perform with his father, veteran musician Phil Upchurch. They toured Europe and performed in the Southern California area. Producer Angelo Earl relocated to Los Angeles to work with him, but they both returned to their hometowns following a devastating 6.7 magnitude earthquake in January 1994.

After living in Washington D.C. for a short period of time, Angela Bofill hired him on the spot after watching him perform in Washington D.C. with keyboardist Federico Gonzalez Peña and alto saxophonist Marshall Keys.

In 1994–1996 Rickman began touring with Angela Bofill, and working on her album Love in Slow Motion. While in New York, drummer Gene Lake Jr suggested Rickman to Steve Coleman. After an audition including a host of veteran drummers, Coleman hired 25-year-old Rickman. For the years 1996 through 2002, Rickman toured and recorded four albums with Coleman.

In 1996 Rickman began touring with Sony recording artist, Maxwell.

In 1999 Rickman joined Cosmic Dapp Theory which was soon renamed Dapp Theory. The group featured pianist/composer Andy Milne. Sean recorded, produced and toured with the group for the albums New Age of Aquarius, Y’all Just Don’t Know and Layers of Chance. He remained with Dapp Theory until 2007.

In 2000 Rickman toured with Meshell Ndegeocello (with keyboardist Peña) as well as performing on her album, Cookie.

In 2002 the DVD entitled Compositional Drumming was released, followed by clinics and lessons in the US.

In 2007 Rickman joined the fusion band, Garaj Mahal and remained with the group until 2011.

In 2011 Rickman was selected as drummer for the Tribute To Miles 2011 European tour featuring Marcus Miller, Herbie Hancock and Wayne Shorter.

In 2012 Rickman re-unites with Steve Coleman, records Functional Arrhythmias and continues to tour and record with the alto saxophonist.

In 2012 Rickman released his first solo album under his artist name „The Rick“. The self produced CD One features all original material with Rickman on lead and background vocals, bass, lead and rhythm guitars, as well as drums.

In 2013 Rickman launched his HD Video Lessons Website

In 2014 Rickman launched his solo artist Music Website

In 2016, Rickman released his second solo album as „The Rick.“ A self produced CD like the first release featuring all material and one cover song. Rickman is also performing all vocals and instruments.

Gallium3D

Gallium3D is a set of interfaces and a collection of supporting libraries intended to ease the programming of device drivers for 3D graphics chipsets for multiple operating systems, rendering or video acceleration APIs.

A feature matrix is being provided at , and the efforts of writing free and open-source device drivers for graphics chips is being separately documented in the Wikipedia: Free and open-source graphics device driver.

The development of Gallium3D started in 2008 at Tungsten Graphics, and the implementation is available as free and open-source software as part of Mesa 3D hosted by freedesktop.org reusable glass drinking bottles. The primary goal of making driver development easier, bundling otherwise duplicated code of several different drivers at a single point, and to support modern hardware architectures. This is done by providing a better division of labor, for example, leaving memory management to the kernel DRI driver.

Gallium3D has been a part of Mesa since 2009 and is currently used by the free and open-source graphics driver for Nvidia (nouveau project), for R300–R900, and for other free and open-source GPU device drivers.

Gallium3D eases programming of device drivers by splitting the graphics device driver into three parts. This is accomplished by the introduction of two interfaces: Gallium3D State Tracker Interface and the Gallium3D WinSys Interface. The three components are called:

Gallium3D provides a unified API exposing standard hardware functions, such as shader units found on modern hardware. Thus, 3D APIs such as OpenGL 1.x/2.x, OpenGL 3.x, OpenVG, GPGPU infrastructure or even Direct3D (as found in the Wine compatibility layer) will need only a single back-end, called a state tracker, targeting the Gallium3D API. By contrast, classic-style DRI device drivers require a different back-end for each hardware platform and several other APIs need translation to OpenGL at the expense of code duplication. All vendor device drivers, due to their proprietary and closed-source nature, are written that way meaning that, e.g. the AMD Catalyst implements both OpenGL and Direct3D, and the vendor drivers for the GeForce have their implementations.

Under Gallium3D, Direct Rendering Manager (DRM) kernel drivers will manage the memory and Direct Rendering Interface (DRI2) drivers will be more GPU processing oriented. During the transition period from userspace modesetting to kernelspace modesetting some of the Mesa 3D drivers, such as the radeon driver or Intel’s drivers, ended up supporting both DRI1 and DRI2 and used DRI2 if available on the system. Gallium3D additionally requires a level of shader support that is not available on older cards like e.g. ATi r100-r200 so users for those cards need to keep using Mesa 3D with DRI2 for their 3D usage.

Tungsten Graphics Shader Infrastructure (TGSI) is an Intermediate representation like LLVM Intermediate Representation or the new Standard Portable Intermediate Representation (SPIR) to be used by the Vulkan API and OpenCL 2.1. Shaders written in OpenGL Shading Language are to be translated/compiled into TGSI, then optimizations are made, and then the TGSI shaders are being compiled into shaders for the instruction set of the used GPU, e.g. TeraScale (microarchitecture), Graphics Core Next, Tesla (microarchitecture), etc.

In addition, using the modular structure of Gallium3D, there is an effort underway to use the LLVM compiler suite and create a module to optimize shader code on the fly.

The library represents each shader program using an extensible binary intermediate representation called Tungsten Graphics Shader Infrastructure (TGSI) which LLVM then translates into GLSL shaders optimized for target hardware hydration waist pack.

Several free and open-source graphics device drivers which have been respectively, are being written based on information gained through clean-room reverse engineering adopted the driver model provided by Gallium3D, e.g. nouveau and others (see Free and open-source graphics device driver for a complete list). The main reason may be, that the Gallium3D driver model lessens the amount of code required to be written. Of course, being licensed under a free software license, this code can at any time by anybody be rewritten to implement the DRI- or some other driver model.

Original authors of Gallium3D were Keith Whitwell and Brian Paul at Tungsten Graphics (acquired by VMware in 2008.

As of fall 2011, there were at least 10 known, mature and working Gallium3D drivers.[not in citation given][citation needed] Open-source drivers for Nvidia graphics cards by the name of Nouveau team develops its drivers using the Gallium3D framework.

2008-07-13: Nouveau development is done exclusively for the Gallium framework. The old DRI driver was removed from the master branch of the Mesa repository on Freedesktop.org.

2009-02-11: The gallium-0.2 branch was merged into mainline Master branch of Mesa. Development is done in Mesa mainline.

2009-02-25: Gallium3D can run on Linux as well as FreeBSD kernels.

2009-05-01: Zack Rusin from Tungsten Graphics added the OpenVG state tracker to Mesa 3D

New Yorkbulls Away KLJESTAN 16 Jerseys

New Yorkbulls Away KLJESTAN 16 Jerseys

BUY NOW

$266.58
$31.99

, which enables Scalable Vector Graphics to be hardware-accelerated by any Gallium3D-based driver.

2009-07-17: Mesa3D 7.5 is released, the first version to include Gallium3D.

2010-09-10: Initial support for the Evergreen GPUs was added to the r600g driver.

2010-09-21: There are two Gallium3D drivers for ATI hardware known as r300g and r600g for R300-R500 and R600-Evergreen GPUs respectively.

2010-09-21: Major commits were made to the code to support Direct3D 10 and 11. In time, this might offer the ability to use recent Direct3D implementations on GNU/Linux systems.

2011-11-30: Intel 965g and Cell Gallium drivers were removed from the master branch of Mesa as unmaintained and broken.

2014-11-18: Major commits were made to the code to support Direct3D 9.

Dansk litteratur

Dansk litteratur omfatter den litteratur, der er skrevet af danskere, i Danmark eller på dansk. De første spor stammer fra runeindskrifter fra jernalderen og vikingetiden, men begynder for alvor i middelalderen og nyere tid. Dansk litteratur omfatter forfattere som Saxo Grammaticus, Søren Kierkegaard, H. C. Andersen og Karen Blixen. Da Danmark i en del af sin historie også havde overherredømmet over Norge deler de to nationer en fælles kultur og litteratur og derfor en del forfattere. Mest kendt er Ludvig Holberg.

De tidligste bevarede tekster fra Danmark er runeinskriptioner på mindesten og andre objekter. En del af disse består af korte digte i stavrim. Religionsskiftet betød at Danmark kom i tættere kontakt med den europæiske lærdomstradition, da kirkefolk uddannet i latinsk skriftkyndighed kom til landet. I 12. århundrede blev de første egentlige danske litterære værker, og ca. 1200 blev hovedværket i dansk middelalder, Gesta Danorum (Danernes bedrifter) om Danmarks heroiske fortid, skrevet af Saxo på latin. Dette var ikke bare en krønike om gamle dage, men også en samtidsaktuel politisk fortælling. De omfattende legendariske fortællinger om de første danske konger havde stor underholdningseffekt, og bidrog til at skabe en dansk selvforståelse og udenlandsk respekt. Dette gjaldt ikke kun i højmiddelalderen, men helt op i nyere tid. Bogen blev første gang trykt i Paris i 1514. Saxo har været kilde til legenden om Hamlet. Han blev hovedperson i William Shakespeares berømte drama. Men Saxos tekst er også en vigtig primærkilde til studiet af skandinaviske myter og legender foruden at være en livlig redegørelse for dansk historie op til forfatterens egen tid. Selv om Saxo antagelig tilhørte kirken var hans værk verdslig i sin natur, modsat ærkebiskop Anders Sunesens (ca 1167-1228) Hexaëmeron. Med det konstruerede han en teologisk skabelsesdigt på latin, skrevet på heksameter og dens 8 040 vers fremstillede den skolastiske teologis dogmer.

En vigtig dansk genre fra middelalderen er folkevisen, den er den danske udgave af den fælleseuropæiske balladegenre. Mere end 500 forskellige sange er overleveret til i dag, mere end fra noget andet europæisk land. Mange af dem blev nedskrevet i manuskripter fra renæssancen, andre fra 18. og 19. århundrede. Balladerne blev gennem hele middelalderen og århundrederne overleveret mundtlig, og var hovedsageligt episke digte. Indholdet var normalt ridderromancer og eventyr, men kunne også være meget burleske sange. Deres alder er fortsat diskuteret, men mellem 1200 og 1500 er det tidsrum, der oftest er blevet foreslået i forbindelse med deres datering. En af grundende til at så mange ballader blev bevaret i Danmark, var at adelskvinder allerede i 1500-tallet begyndte at nedskrive de hidtil mundtlige ballader. På grundlag af disse udgav præsten og historikeren Anders Sørensen Vedel (1542-1616) sin bog Hundredvisebogen i 1591. Den var da den første i sin art i Nordeuropa. Vedel udgav også en oversættelse af Saxos Gesta Danorum til dansk mellem 1570 og 1575. I 1695 udgav præsten og sprogforskeren Peder Syv (1631-1702) en ny udgave af Vedels visesamling med en udvidelse på hundrede nye ballader, som han kaldte Kjæmpevisebogen. Den bog blev meget populær, ikke bare i Danmark, men også i Norge og på Færøerne. Danske ballader blev også oversatte til tysk, bl.a. af Johann Gottfried von Herder i 1778-1779. Her fandt Johann Wolfgang Goethe inspiration til sit digt Der Erlkönig (Alfekongen, 1782)

I 1500-tallet blev den lutherske reformation bragt til Danmark, og derved begyndte en ny periode i landets litteratur. Betydelige forfattere fra denne tid omfattede humanisten Christiern Pedersen (ca 1480-1554), som oversatte Det nye testamente til dansk, og humanisten Poul Helgesen (1485-1534), som heftigt modsatte sig reformationen. Han skrev Skibbykrøniken på latin, et historisk værk, hvor han især behandlede sin egen samtid i en stærkt polemisk form. I 1500-tallet blev også de første skuespil skrevet i Danmark, bl.a. af Hieronymus Justesen Ranch (1539-1607). Fra hans hånd kender vi titler som Kong Salomons hyldning (opført 1584), Samsons fængsel (opført 1599), Karrig Niding (opført 1633) og Fuglevisen (opført 1876) .

Først i 1600-tallet ved begyndelsen af enevælden begyndte en bevist sprogpolitik, da man ved de lærde institutioner begyndte at etablere et regulært og ensrettet skriftsprog. Præsten Thomas Kingo (1634-1703) var den store salmedigter i denne epoke. Han debuterede i bogform i 1655 med Seeby-Gaards-koe-klage (digt), og fra 1665 udgav han jævnlig digtsamlinger og skrev flere salmer. Mange af dem blev som noget nyt skrevet til verdslige melodier. Kingos salmebog, dens officielle titel var Dend Forordnede Ny Kirke-Psalme-Bog blev i 1699 autoriseret af kongen til brug i alle kirker i Danmark-Norge. Med hans lidenskabelige salmer udviklede fik sangen et nyt oversanseligt litterært udtryk. 1600-tallet var, med lærde som Ole Worm (1588-1654) i første række, også en tid for fornyet interesse for skandinavisk oldtid. Selv om religiøs dogmatisme fortsat var i fremgang. Eksterne stridigheder med Sverige og intern rivalisering iblandt den danske adel, der førte til enevælden i 1660, blev nedskrevet fra en kongelig fanges perspektiv i Jammersminde. Det er et inderligt stykke prosa af Leonora Christina Ulfeldt (1621-1698). Der sad fængslet i Blåtårn i næsten 21 år. Værket blev først udgivet i 1869.

Traditionelt har danske litteraturhistorikere betragtet Ludvig Holberg (1684-1754) som dansk litteraturs fader. Holberg, som blev født i Bergen, havde en omfattende produktion; han skrev farcer, historiske og moralfilosofiske værker. Dansk dramatradition har sin oprindelse, og, vil nogle måske mene, også sit højdepunkt, i de 25 komedier som han skrev i et voldsomt kreativt udbrud (Den poetiske raptus) for Lille Grønnegade Theatre (1722-1728) på et tidspunkt da dansk scenekunst ellers var ny og ukendt. En del titlerne opføres stadig, bl.a. Den politiske Kandestøber, Jeppe paa Bierget, Den Stundesløse, og Erasmus Montanus.

Holberg var delvis inspireret af den franske komedieforfatter Molière (1622-1673), delvis af romeren Plautus’ (254 f.v.t.-184 f.v.t.) burleske komedier, og til dels af italiensk Commedia dell’arte, det folkelige gadeteater, han selv havde set i Rom. Oplysningstidens tanker om sund fornuft, som Holberg siden gjorde sig til talsmand for i sine historiske og filosofiske værker, er derimod vanskelige at finde i hans teaterstykker, der i stedet var præget af en robust og barok samtidshumor.

I tiden mellem oplysningstiden og romantikken gjorde Jens Baggesen (1764-1826) sig kendt. Hans første forsøg som digter begyndte dog med små komiske vers i stil med nordmanden Johan Herman Wessel (1742-1785). Hovedværket kom med Labyrinthen (1792-1793), en halvbiografisk beskrivelse af en rejse gennem Europa, og som også nærmest er en tidlig psykologisk roman. Næsten en tredjedel af Baggesens forfatterskab blev skrevet på tysk, og hans store episk digt Parthenaïs (1802-1803) kom i flere oversættelser, dog ikke på dansk før så sent som 1965.

Steen Steensen Blicher (1782 – 1848) fik sit gennembrud som novelleforfatter, da hans Samlede Noveller, bd. 1-4, udkom i 1832 og 1834. Hans popularitet hos læserne gjorde ikke indtryk på anmelderne, som generelt bedømte hans produktion som mindre betydningsfuld. Først langt senere blev hans „tragiske realisme“ anerkendt.

I Adam Oehlenschlägers (1779-1850) forfatterskab er der to hovedværker: Digte 1803 (som udkom allerede i 1802), og Poetiske Skrifter I-II (1805), bl.a. med digtet Aladdin. Et af hans bedst kendte digt findes i den førstnævnte samling, og er Guldhornene (se Gallehus-hornene). Oehlenschläger regnes som Danmarks første store romantiske forfatter, og hans mest berømte værk er den danske nationalsang Der er et yndigt land.

Oehlenschläger indledte både romantikken og den såkaldte danske guldalder eller Københavnerskolen . Det betegner en periode i dansk historie, da kunst- og kulturlivet, særligt i København, nåede et højdepunkt. Perioden strækker sig fra omkring 1800 til 1850 . Guldalderens begyndelse sættes normalt til sammenfaldet af to begivenheder: Oehlenschlägers digt Guldhornene og naturfilosoffen Heinrich Steffens (1773-1845), som var født i Stavanger, hjemkomst efter sin dannelsesrejse og hans foredrag om turen. Afslutningen på perioden sættes sædvanligvis til ca. 1848/50, da de mest betydningsfulde navne enten var døde eller ikke længere var aktive.

I berømmelse og oplag kommer Oehlenschläger, som ellers var godt kendt i Europa, og særligt i Tyskland, alligevel ikke i nærheden af den berømmelse, som kom H. C. Andersen (1805-1875) til del. Litteraturhistorisk er H.C. Andersen blevet karakteriseret som den danske forfatter, der markerer overgangen fra romantikken til tidlig realisme. Hans udgangspunkt som digter var ikke let; hans far døde mens han var og ung, og han fik kun en nødtørftig uddannelse i fattigskolen. Allerede i 1830’erne og 1840’erne] fik hans romaner og eventyr et gennembrud i mange lande, først i tysk oversættelse og siden i engelsk. I 1859 blev han i en fransk biografisk encyklopædi beskrevet af Louis Gustave Vapereau som en af de mest originale poeter i 1800-tallets europæiske litteratur.

Til trods for sit øvrige forfatterskab er det først og fremmest eventyrene som han huskes for, og som er blevet oversat til mere end hundrede sprog, blandt dem er Kejserens nye klæder (1837), Den grimme ælling (1843), og Pigen med svovlstikkerne (1848). I eftertiden har eventyrene givet ham en reduceret status som en idealistisk forfatter for børn, men disse fabulerende fortællinger har flere lag, som ikke nødvendigvis bliver opfattet på samme måde af alle aldersgrupper, og flere af dem blev ikke en gang skrevet med børn for øje, – noget H. C. Andersen selv lagde stor vægt på

Goalkeeper Jersey

KELME Football Goalkeeper Long-Sleeve Suit Soccer Jersey Set

BUY NOW

$49.99
$34.99

. Mere end nogen anden dansk forfatter har H.C. Andersen fået en nær ikonisk position.

H. C. Andersens samtidige, den lyriske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) blev i sin samtid nærmest betragtet som et marginalt fænomen. Men sidenhen er han blevet regnet som den største danske filosof og som fader til kristen eksistentialisme. Kierkegaards eksistensfilosofi kredsede omkring menneskets forskellige ’’stadier på livets vej’’ Det er karakteristisk at værkerne fra forfatterskabets første fase er udgivet under pseudonymer, men i Efterskriften vedkender Kierkegaard sig samtlige sine værker. Han var også en polemiker, og i kirkestormen i 1855 gik Kierkegaard voldsomt og sarkastisk imod kirken og dens præsteskab. Frygt og Bæven (1843) og Begrebet Angest (1844) er de to af hans værker, som har mest kendte i eftertiden. Logik og lærdom var centrale temaer i hans forfatterskab why tenderize meat, der er rigt i omfang og fantasi. Han er kendt for at på én gang, at skrive så vanskeligt at det er helt uforståeligt, men samtidigt så let og smukt, at han anses som en af Danmarks største prosaister.

En anden forfatter, der den dag i dag stadig har stor indflydelse på dansk samfund og kultur, er præsten, poeten, og skolereformatoren Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872). Han ideer om folkehøjskolen og om pædagogik generelt har haft en gennemgribende effekt på uddannelsessystemet. Grundtvig mente at læring ikke først og fremmest skulle bestå af terpning af teorier, som kun havde lidt at gøre med elevernes hverdag. Læring skulle i stedet udvikles gennem det levende ord i samtale mellem elev og lærer, og i forelæsninger, hvor det var elevernes hverdagsliv der stod i fokus. Udover salmerne er Grundtvigs kolossale forfatterskab derimod kun sjældent blevet udgivet i nyere tid. Det bestod bl.a. af teoretiske værker om Nordens mytologi. Det grundlæggende tema i Grundtvigs behandling af mytologien er påstanden om eksistensen af en højere gud over aserne, kaldet ’’Alfader’’ (i dag forklaret som et af Odins tilnavne). Grundtvigs forsøg på at tolke dette i en kristen sammenhæng har ikke vundet tilslutning sidenhen. Bogen blev udgivet både i Sverige og Tyskland. En personlig krise førte til at han vendte sig mod Martin Luther og samledigteren kom til syne igen; det resulterede bl.a. i salmen Dejlig er den himmel blå (1811), en af de mest populære danske julesalmer. Grundtvig var national i sin tankegang og arbejdede i sin digtning bl.a. med den ældre danske folkevisetradition, som en tolkede som en genuin folkelig genre.

Litterær kritik og analyse var i sin spæde begyndelse i den første halvdel af 1800-tallet. Men med kritikeren og litteraturforskeren Georg Brandes (1842-1927) fik de et foreløbigt højdepunkt. Hans første vigtige bidrag til litteraturkritikken var Æstetiske Studier (1868). Den består af flere korte monografier over danske poeter. Hans mest ambitiøse værk blev Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur, som udkom i fire bind mellem 1872 og 1875. I det formulerede den 30 år gamle Brandes principperne for en ny realisme og naturalisme med ordene: Det, at en litteratur i vore dage lever, viser sig i, at den sætter problemer under debat.

Brandes’ opdagelse af Friedrich Nietzsche (1844-1900), som han introducerede for det nordiske kulturliv i forbindelse med en forelæsning i København foråret 1888 var formentlig, det som for eftertiden fik størst indflydelse. Forelæsningen blev siden i 1889 bearbejdet til en stor artikel, Aristokratisk Radikalisme, som også kom i en tysk oversættelse i 1890. Fra Brandes’ skrifter bredte Nietzsches berømmelse sig over hele Europa. Tidligere havde han været stort set ukendt. Den varige indflydelse bestod i mindre grad af Nietzsche i selv, som et skrivende og tænkende mennesker, men snarere at intellektuelle i Danmark og det øvrige Norden blev tvunget til at formulere deres eget standpunkt overfor den tyske filosof. Det angik også nordmændene Henrik Ibsen og Arne Garborg, svenskerne Ola Hansson og August Strindberg, samt danske Henrik Pontoppidan og ikke mindst filosoffen Harald Høffding (1843-1931), som protesterede heftig samme år mod Brandes i artiklen Demokratisk Radikalisme. En Indsigelse.

Brandes var en vigtig stemme i sin samtids den nordiske og europæiske debat. Han var fortaler for en ny journalistisk form og debatånd til det, han beskrev som en ny tidsalder. Den bevægelse, Brandes observerede i årene 1870-1880 kaldte han Det moderne gennembrud. Hans kulturradikalisme forblev under flere former et fremtrædende træk ved dansk kulturdebat helt op til nutiden. Brandes fik også varig betydning for svensk og norsk litteratur gennem sin påvirkning af forfattere fra begge lande.

En af periodens vigtigste forfattere, også internationalt, var romanforfatteren og lyrikeren (og videnskabsmanden) J.P. Jacobsen (1847-1885). J.P. står for Jens Peter. J.P. Jacobsen var foregangsmand for den naturalistiske bevægelse i dansk litteratur, og han blev selv en del af det moderne gennembrud. Han eget liv blev kort, da han døde kun 38 år gammel.

J.P. Jacobsen gjorde botanik til sit fag, og da han opdagede at Charles Darwin ikke var kendt i Danmark oversatte han selv Artenes oprindelse og Menneskets afstamning til dansk. Professionelt var J.P. Jacobsen en dygtig forsker, men i fritiden skrev han digte og andre tekster. Hans samlede værk består af to romaner, syv noveller, og en digtsamling som blev udgivet efter hans død. Til trods for den beskedne mængde, var dette nok til at placere ham blandt de mest indflydelsesrige danske forfattere. Et eksempel er den historiske roman Fru Marie Grubbe (1876), der var den førstefremstilling af en kvinde som et seksuelt væsen på dansk. Hans anden roman, Niels Lyhne (1880), fulgte en ateists skæbne i en nådeløs verden: hans mangel på tro bliver stillet på prøve ved tragedier og personlige kriser indtil han dør i krig, desillusioneret, men ikke angrende. J.P. Jacobsens første roman foregreb på mange måder D. H. Lawrence, mens han anden inspirerede bl.a. den tyske forfatter Thomas Mann foruden den engelske komponisten Frederick Delius i operaen Fennimore og Gerda (1908-1910).

Andre forfattere, der er blevet associeret med det moderne gennembrud, er bl.a. Holger Drachmann (1846–1908), Herman Bang (1857-1912), Sophus Schandorph, og Henrik Pontoppidan (1857-1943). Pontoppidan modtog i 1917 Nobelprisen i litteratur.

Det 20. århundrede blev indledt med en række reaktioner mod den naturalistiske bevægelse, der i højere grad havde national karaktér. Naturalismen blev videreført af bl.a. Martin Andersen Nexø, der med „Pelle Erobreren“ (1906-1910) brød nye grænser ved at præsentere arbejderklassen, og især gennem dens portrætter af arbejderkvinder. I denne periode var der også en tendens til en regional litterær tilgang, et eksempel var Jeppe Aakjær (1866–1930) og hans kone Marie Bregendahls tekster fra Jylland. Ved at fokusere mere på personlige bekymringer bragte Johannes Jørgensen (1866–1956) og Nobelprisvinderen Johannes V. Jensen (1873–1950) en helt ny dimension ind i poesien, ved at flytte fokus fra lyrisme til eksistentialisme.

Karen Blixen (1885–1962), der også brugte pseudonymet Isak Dinesen, var en følsom forfatter, der skrev både på dansk og engelsk, og som ofte benyttede en eventyrlig stil. Hendes første succesfulde værk var den mystiske „Seven Gothic Tales“, der blev udgivet i USA i 1934 (dansk: Syv fantastiske Fortællinger (1935)). Andre af hendes væsentlige værker omfatter hendes erindringer Den afrikanske Farm (1937), der beskriver hendes oplevelser i Kenya, og de to novellesamlinger, „Vinter-Eventyr“ (1942) og „Sidste Fortællinger“ (1957).

Tove Ditlevsen (1917–1976) var en indflydelsesrig digter, novelle- og romanforfatter og essayist, og er en af de mest læste kvindelige forfattere i Danmark. Især hendes direkte stil og ærlige beskrivelser af sin barndom i Københavns fattigkvarterer gjorde hende meget populær allerede i 1940’erne. I 1976 begik hun selvmord. Blandt hendes mest populære værker er erindringsromanerne Barndommens Gade (1943) og Det tidlige forår (1976).

Klaus Rifbjerg (født 1931) har udgivet mere end 100 romaner, digt- og novellesamlinger og skrevet adskillige TV og filmmanuskripter. En af hans mest læste romaner er Den kroniske uskyld (1958), der handler om en generation, som oplevede problemer både med sin personlige udvikling og sin seksualitet. Med den skabte Rifbjerg et billede af sig som en provokerende og skandaløs forfatter. Romanen, der i dag regnes for en klassiker, er hans første værk med puberteten som tema. Det optræder også I mange af hans senere værker.

Dan Turèll (1946–1993) var en meget produktiv forfatter, der både skrev en serie på 12 krimininalromaner, hvoraf den første var Mord i mørket (1981) og den sidste Mord i San Francisco (1990), en passioneret selvbiografi, Vangede billeder (1975), adskillige digtsamlinger med moderne digte, essays, avisklummer o.m.a. Desuden var han kendt for sin selviscenesættelse.

Leif Davidsen (født 1950) arbejdede før sit gennembrud som forfatter som freelance journalist for Danmarks Radio og flere dagblade i Spanien og Sovjetunionen. Han skriver fortrinsvis thrillere, der kombinerer politik og spionage i Østeuropa. Han udgav sin første bog i 1984. Den er siden blevet efterfulgt af flere andre, der har opnået stor popularitet i Danmark, og som er blevet oversat til flere sprog. Romanerne Den russiske sangerinde (1988), Den serbiske dansker (1996) og Lime’s billede (1998) er alle blevet filmatiseret.

Bjarne Reuter (født 1950) er en meget produktiv og populær forfatter, især indenfor børnelitteratur. Flere af hans historier er blevet filmatiseret, det gælder bl.a.Zappa (1977), Busters Verden (1979) og Drengene fra Sankt Petri. Hovedparten af hans bøger foregår i 1950’erne og 1960’ernes København, især Brønshøj. Reuter er i dag en af Danmarks mest læste forfattere.

Peter Høeg (født 1957) begyndte sin litterære karriere i 1988 med romanen Forestilling om det tyvende århundrede, hvori farverige karakterer oplever Danmarks udvikling til den moderne velfærdsstat. Det var imidlertid Frøken Smillas fornemmelse for sne fra 1992, der gav ham et egentlig gennembrud. Bogen blev filmatiseret i 1997, og som handler om den grønlandske kvinde, Smillas, forsøg på at løse mysteriet bag en lille drengs død pga. et fald fra et hustag i sneen nedenunder. Har siden udgivet De måske egnede (1994), Kvinden og aben (1996) og Den stille pige The Quiet Girl (2007).

Christian Jungersen (født 1962) har været på bestsellerlisterne både i Danmark og i udlandet med sine tre romaner, Krat, Undtagelsen og Du forsvinder. Romanerne er alle realistiske og har fokus på nuancerne det psykologiske spil mellem de få hovedpersoner. Derudover er de skrevet i overordentlig forskellige stilarter. Alle tre romaner har vundet literaturpriser, og Undtagelsen kom på førstepladsen da læserne af Berlingske Tidende stemte om den bedste danske roman i perioden 2000-2009.

Jens Christian Grøndahl (født 1959) begyndte sin litterære karriere i 1985 med romaner skrevet i den noget komplicerede franske nouveau roman-stil

Fútbol Club Barcelona Home SUAREZ 9 Jerseys

Fútbol Club Barcelona Home SUAREZ 9 Jerseys

BUY NOW

$266.58
$31.99

. Hans gennembrud kom i 1998 med den mere traditionelt konstruerede roman Lucca, der havde en langt mere generel appel. Især Grøndahls psykologiske indsigt i kærlighedsforhold mellem personer af forskellig har været medvirkende til, at gøre ham til en af de mest anerkendte moderne forfattere i Danmark.

Andre populære forfattere omfatter:

I kulturkanon (Kulturministeriet og Politikens Forlag 2006) er følgende værker udpeget som de væsentligste i dansk litteratur. For hver enkelt værk er der en ledsagende argumentation:

Return of Forces to Germany

Return of Forces to Germany, kurz REFORGER (Rückkehr von Streitkräften nach Deutschland) war eine Serie von Großmanövern der NATO, die ein- oder mehrmals im Jahr abgehalten wurden. Die Manöver fanden von 1969 bis kurz nach dem Ende des Kalten Krieges 1993 statt.

Ziele der Übungen waren im Rahmen der NATO-Strategie Flexible Response (MC 14/3) die Überprüfung und Verbesserung der geplanten Abläufe, das Training der beteiligten Truppen und die Machtdemonstration gegenüber dem potentiellen Gegner, dem Warschauer Pakt. Da weder die USA noch die Bundesrepublik Deutschland die für einen Krieg in Europa erforderlichen konventionellen US-Streitkräfte ständig in Deutschland stationieren wollten, ergab sich die Notwendigkeit dieser Übungen. Das Material (Kampf- und Transportfahrzeuge, Waffen, Versorgungsgüter usw.) mehrerer Großverbände der US Army war in Deutschland eingelagert. Durch schnelles Heranführen des Personals aus Übersee, das dann lediglich das Material übernehmen und aktivieren musste, sollte eine rasche Verstärkung der konventionellen Streitkräfte in Europa möglichst kostengünstig ermöglicht werden. Die Übungen gehörten zum Rapid Reinforcement Concept (RRC) der NATO.

Neben den herangeholten US-Truppen übten vor allem die deutschen WHNS-Dienststellen. Darüber hinaus waren gewöhnlich in großem Umfang in Westdeutschland bereits präsente Verbände der 7. US-Armee, die Bundeswehr team uniforms, die Britische Rheinarmee, die französischen Streitkräfte in Deutschland sowie die kanadischen Streitkräfte an der Übung beteiligt, die sich dem eigentlichen REFORGER-Teil als freilaufende Übung anschloss.

Hierbei wurden die militärische Einsatzbereitschaft von Heer, Luftwaffe, Marine und Spezialeinheiten unter Kriegsannahmen realistisch geübt. So wurden auch Heeresteile und Luftwaffeneinheiten aus den USA nach Europa verschifft und geflogen. Marinestreitkräfte aller NATO-Staaten sicherten dabei den Atlantik gegen angenommene Angriffe der sowjetischen Nordflotte. Die Einheiten der NATO-Mitgliedsstaaten wurden zu großen Teilen in Gefechtsbereitschaft versetzt und traten zum Teil auch in Kampfposition auf Truppenübungsplätzen an.

Gegenstück der REFORGER-Übung waren die Herbstmanöver des Warschauer Paktes.

Für die Regulierung der Flurschäden durch die Großmanöver waren die Ämter für Verteidigungslasten zuständig.

Die erste REFORGER-Übung fand im Januar 1969 mit 17.000 Soldaten bpa free water bottle brands, die letzte im Mai 1993 mit 7.000 statt. Die größte Übung fand 1988 mit 124.800 Soldaten statt.

Abkürzungen: FTX = Field Training Exercise (Feldübung), CPX = Command Post/Paper Exercise (Stabrahmensübung), CFX = Command Field Exercise (Stabs-Feldübung)

Eine deutsche C-160 Transall und Soldaten während der REFORGER-Übung 1980

Ein US-M60A1-Panzer während der REFORGER-Übung 1982

Ein deutscher Leopard-1-Panzer während der REFORGER-Übung 1983

F-104- und F-15-Jäger über Schloss Neuschwanstein, REFORGER 1982

Deutsche Kanonenjagdpanzer in Wildflecken, Reforger 1984

Amerikanisches MLRS-System auf einer Landstraße, Reforger 1984

Ein M60A3 während des Manövers REFORGER 1985 in Langgöns in Hessen

Getarnte schwere Artillerie während der Übung REFORGER 1986

Henry Goddard (architect)

Henry Goddard (1813-1899) was an English architect who was a member of a family of architects who worked in Leicester. He moved to Lincoln and was later in partnership with his son Francis Henry Goddard

In 1838 he went to Lincoln and became a partner to William Adams Nicholson. He became architect to the Great Northern Railway Company and surveyor to Trinity College basketball jerseys for cheap, Cambridge. Goddard was in partnership with his son, sometime after 1872, at City Chambers in the Lincoln High Street. His senior assistant was William Watkins electric tenderizer, who was to set up his own architectural practice in Lincoln. Architectural drawings by Goddard are in the British Architectural Library soccer t shirt maker.

Goddard was the nephew of Henry Goddard (architect 1792-1868) of Leicester and cousin of Joseph Goddard (architect 1840-1900), also of Leicester. Care should be taken not to confuse the work of Henry Goddard and Goddard and Co. of Leicester with that of Henry Goddard and Goddard and Son of Lincoln. For work of the Leicester architects see The Goddard Trail

Initially Goddard appears to have specialised in Church building and Rectories and Vicarages. He probably followed Edward James Willson as the Surveyor to the Linco|nshire County Committee and, following the Militia Act of 1852, was commissioned to build the Burton Road Barracks for the Loyal North Lincoln Militia wholesale ankle socks. It has also been suggested that he may have responsible for a similar Barracks in 1858 for the South Lincolnshire Militia at Grantham in Sandon Road

Alexandre Massé

Vous pouvez partager vos connaissances en l’améliorant (comment ?) selon les recommandations des projets correspondants.

Alexandre Massé est un industriel et un inventeur français, né à Quimper le 15 février 1829 et mort le à Plomelin (Finistère). Il est l’auteur d’une invention d’apparence modeste, mais qui fut une innovation d’importance mondiale : le bouton de vêtement comportant quatre trous pour une meilleure fixation. Pour son œuvre sociale à Quimper, qui l’a fait qualifier de philanthrope, il a reçu le prix Montyon de l’Académie française.

Il naît dans une famille quimpéroise qui habite dans l’actuelle rue Jean-Jaurès. Sa mère est emportée par le choléra en 1832 et son père, Yves Michel Massé, ancien marin d’État, décède trois ans après.
Séparé de ses deux frères et de sa sœur, il est recueilli par son parrain, l’archiviste départemental.
Il fait de brillantes études à l’école Saint-Corentin à Quimper youth football jerseys custom, tenue par les Frères de la Doctrine chrétienne, ce qui lui, permet d’accéder, dès l’âge de quinze ans à l’école des arts et métiers d’Angers où il étudie de 1844 à 1847.
Ayant une somme de 500 francs en poche, il trouve un emploi de dessinateur-mécanicien à Nantes, puis se voit offrir un meilleur poste dans une fabrique de boutons à Paris. Dès 1852, il s’en voit confier la direction, ayant prouvé ses capacités d’industriel dans une conjoncture politique instable.
Il se lie d’amitié avec un client, lui-même industriel, qui l’apprécie beaucoup au point de lui donner en mariage sa fille, Julie Peticuénot.
Grâce à la dot de son épouse d’un montant de 42 000 francs et ses propres gains, il crée, l’année même de son mariage water containers, une nouvelle manufacture de boutons de vêtement, de boucles et autres objets métalliques.
Il développe l’usage de la force motrice par la vapeur et cherche à améliorer les procédés de fabrication, ce qui l’amène à déposer de nombreux brevets.
Selon certains récits, il aurait fait le rapprochement entre les maladies de l’hiver à répétition et le fait que les manteaux fermaient mal, du fait que les boutons à deux trous utilisés ne restaient pas longtemps en place youth sports uniforms wholesale.
De là lui vint l’idée simple d’ajouter deux trous aux boutons existants. À partir de 1872, ses boutons furent vendus jusqu’en Europe et en Amérique, lui assurant une très grande fortune.
En 1874, il obtint de grands marchés pour la passementerie nécessaire aux vêtements militaires.
Il acquit, en 1884, le château de Kerbernès, dans la commune de Plomelin et devint une personnalité en vue de sa ville natale, toute proche, où il possédait aussi une maison de maître, au-dessus de la rue Bourg-les-Bourgs.

En 1875, il fonda une bourse pour que, chaque année, un orphelin de Quimper puisse être admis au lycée de la ville.
En 1884, il fonde, sur sa fortune personnelle, l’Asile des Orphelins de Quimper.
Il donna des sommes importantes pour la création du Bureau de bienfaisance municipal qui put être établi dans l’actuelle rue François Luzel où son successeur, le Centre communal d’action sociale, fonctionne encore partiellement (hôtel social donnant sur la rue Gourmelen). En 1888, il transmit son usine à son beau-frère, Achille Anglade, et se retira à Plomelin pour se consacrer à l’aide à l’éducation des orphelins auxquels, n’ayant pas d’enfants, il légua toute sa fortune.
Sa propriété de Kerbernès, qui était déjà une ferme-école depuis 1879, est devenue l’actuel Lycée de l’Horticulture et du Paysage de Kerbernez.
Une fondation à buts sociaux, la Fondation Massé-Trévidy, héritière de la Fondation Massé-Peticuénot créée en 1894 pour gérer l’orphelinat de Quimper, perpétue ses œuvres.
Il meurt dans sa propriété de Plomelin, le 13 avril 1910. Une place de Quimper et une rue de Plomelin ont reçu son nom.